DBU strammer reglerne for læger i dansk fodbold
Tottenhams Jan Vertonghen slog hovedet i sidste uge, da det engelske hold mødte Ajax Amsterdam. Forsvarsspilleren vendte tilbage på banen, men udgik kort efter. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Dylan Martinez/Reuters
Læger i Superligaen skal kunne fremvise en diplomuddannelse, lyder det fra DBU's medicinske gruppe.
Det bliver i fremtiden et krav, at læger i Superligaen og på danske landshold har taget en idrætsmedicinsk diplomuddannelse.
Efter den seneste tid debat om hovedskader vil Dansk Boldspil-Union (DBU) stramme kravene til fodboldlæger, oplyser formanden for DBU's medicinske gruppe, Per Bjerregaard.
- Som det er nu, så er det ikke et krav, men vi er i gang med at indføre en uddannelse, som de skal gennemgå inden for en deadline, hvis de fortsat vil være fodboldlæger, siger Bjerregaard til DR Sporten.
Den tidligere Brøndby-formand forklarer, at det nye tiltag vil fungere på samme måde, som når en klub skal have licens for at spille i Superligaen.
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår det nye krav vil træde i kraft. Han forventer, at DBU omkring nytår vil afholde et kursus, der skal samle op på de læger, der ikke har en diplomuddannelse.
- Hvis ikke de deltager og ikke har en diplomuddannelse i forvejen, så kan de ikke være fodboldlæge fra en bestemt dato i fremtiden, siger Bjerregaard.
Debatten om hovedskader blussede op i sidste uge, efter at Tottenhams Jan Vertonghen kom til skade i en Champions League-semifinale mod Ajax Amsterdam.
Vertonghen pådrog sig en hovedskade efter et sammenstød i en luftduel og blev behandlet på banen med blodet løbende fra ansigtet.
Efterfølgende vurderede Tottenhams lægestab, at han kunne spille videre, men efter kort tid måtte Vertonghen hjælpes fra banen igen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker