DBU: Uefa skal vurdere sag om Barcelona-akademi
Et møde mellem DBU og Barcelonas repræsentanter gav intet resultat. Nu skal Uefa vurdere sagen om akademiet.
Dansk Boldspil-Union vil involvere det europæiske fodboldforbund Uefa i sagen om det omstridte fodboldakademi, som Barcelona vil åbne i Ballerup.
Det er konklusionen efter et møde tirsdag mellem DBU og repræsentanter fra den spanske fodboldklubs fodboldakademi. Mødet blev stablet på benene, fordi DBU i sidste uge meldte ud, at fodboldunionen ikke kan godkende planerne om et fodboldakademi.
- Vi må konstatere, at vi er uenige med FC Barcelona i denne sag. DBU ønsker ikke, at børn ned til seksårsalderen skal til auditions for at blive optaget på et akademi.
- Det strider med vores ønske om at lade børn være børn så længe som muligt og at bygge dansk talentudvikling på det fundament.
- Vi ønsker at værne om den danske talentudvikling, siger Bent Clausen, næstformand i DBU og formand for DBU's bredde-udvalg, i en pressemeddelelse fra unionen.
På mødet præsenterede DBU en Uefa-regel om, at en klub skal søge godkendelse hos det nationale fodboldforbund før etableringen af et fodboldakademi.
Men dette var ifølge DBU nyt for repræsentanterne fra FC Barcelonas Fodboldakademi, som nu vil afvente afgørelsen fra Uefa.
De planlagte auditions i næste weekend vil dog blive gennemført som planlagt.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet