DBU vender underskud til plus på tre millioner
Flere tilskuere i Parken, en tilbagebetaling af moms og salg af tv-rettigheder sikrer DBU et mindre overskud.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har vendt de senere års røde tal til et plus på 3,2 millioner kroner.
Overskuddet betegnes som tilfredsstillende af DBU's bestyrelse, der lørdag har godkendt tallene for det seneste regnskabsår.
- Det er lykkedes at genskabe balancen i økonomien takket være håndfast styring af omkostninger og et konstant fokus på at skabe yderligere indtægter i den daglige drift, siger kasserer Christian Kofoed til DBU's hjemmeside.
DBU har de to foregående år haft et underskud på 10 og 4,5 millioner kroner. Allerede i december lod man forstå, at det kommende regnskab ville gå i plus, efter at regnskabsåret blev afsluttet i oktober 2015.
DBU beretter på sin hjemmeside, at indtægter for salg af medieaftaler - blandt andet salg af tv-rettigheder til Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) - er forbedret med 10,5 millioner kroner i forhold til sidste år.
Derudover har landsholdet trukket flere tilskuere i Parken, hvilket giver 1,4 millioner kroner mere end budgetteret. DBU har samtidig fået en tilbagebetaling af moms fra tidligere år på 7,6 millioner kroner.
Forventningerne til det igangværende regnskabsår er et nulresultat.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker