Morten Olsen kan glemme alt om at træne en klub ved siden af landstrænerjobbet for Danmark bedste fodboldspillere, hvis han og Dansk Boldspil-Union (DBU) bliver enige om at forlænge den aftale, der udeløber efter VM næste sommer.
Det siger DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, selvom Morten Olsen i maj afslørede, at han gerne ville have accepteret et jobtilbud fra den hollandske storklub Ajax samtidig med, at han ville fortsætte som landstræner.
- Landstrænerposten i DBU er i dag blevet så stort et job, at det ikke kan kombineres med et job som klubtræner eller klubdirektør. Jobbet som landstræner kræver 100 procent fokus, også når der ikke spilles kamp, siger Jim Stjerne Hansen.
Han vil ikke ind på, hvornår DBU tager stilling til, om Morten Olsen fortsætter som landstræner, eller om der skal kigges efter en afløser.
- Der må folk have tålmodighed, og vi kan ikke blive ved at svare på det spørgsmål hver dag. Vi skal have lov til at sætte os ned i fred og ro, så vi kan snakke frit fra leveren og uden en masse forstyrelser, forklarer generalsekretæren, der først forventer en afklaring omkring landstrænerposten efter nytår.
Jim Stjerne Hansen sagde i sidste uge, at han helst ser en dansk afløser for Morten Olsen, når træneren stopper samarbejdet med DBU.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker