DBU vil løfte landsholdsstemning med fankoordinator
Her ses en gruppe roligans forud for VM-ottendedelsfinalen mod Kroatien sidste år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
DBU har ansat Anders Hagen som ny fankoordinator. Han skal arbejde for bedre stemning til landskampe.
I bestræbelserne på at få en bedre stemning til fodboldlandsholdets kampe har Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag ansat en SLO (Supporter Liaison Officer) - en såkaldt fankoordinator.
Under et arrangement i fanzonen forud for EM-kvalifikationskampen mod Irland har DBU præsenteret Anders Hagen som unionens første fankoordinator. Han kommer fra en stilling som journalist hos DR.
Hans opgaver består i at skabe et tættere bånd mellem fans, spillere og DBU samt at sikre, at de danske landsholdsfans bliver hørt og involveret i bestræbelserne på at opnå den bedste mulige stemning og oplevelse til landskampe.
Hans mål er, at Danmark får "Europas bedste hjemmebane", siger han i en meddelelse fra DBU.
- Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme i gang, og jeg går meget ydmygt til opgaven. Jeg tror, vi er på vej ind i ny fed landsholdstid, siger Anders Hagen.
I efteråret blev Peter Møller ansat som ny fodbolddirektør i DBU i kølvandet på konflikten mellem DBU og landsholdsspillerne. Det har været et ønske fra Peter Møllers side at få en fankoordinator for at gøre afstanden mellem fans og spillere mindre.
- Vi er super glade for at have fået Anders ind som fankoordinator. Han skal være bindeleddet mellem fansene, spillerne og DBU, siger Peter Møller.
Anders Hagen tiltræder officielt i den nyoprettede stilling 1. juli.
Siden sommeren 2012 har det været et krav for alle superligaklubber at have en SLO ansat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned