Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen har i flere år været i strid omkring, hvem der bestemmer over indholdet i spillernes standardkontrakt. Spillerforeningen har ment, at det er spillernes og klubbernes ret at fastlægge løn og ansættelsesvilkår ved en overenskomst.
Men det blev onsdag afvist af Højesteret, der har fastslået, at DBU bestemmer, hvad der står i standardspillerkontrakten.
- Vi er meget tilfredse med, at vi nu også har landets højeste retsinstans bekræftelse på kompetencefordelingen og strukturerne i dansk og international fodbold, siger DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen.
- Nu burde alle være klar over, at DBU som nationalt fodboldforbund er ansvarlig for indholdet af spillerkontrakten, og at overenskomsten ikke har forrang over vores ansvar for, at indholdet af standardspillerkontrakten harmonerer med internationale regler og gældende dansk ret, fortæller generalsekretæren.
Forud for onsdagens dom ved Højesteret har sagen to gange været behandlet ved Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker