DCU hyrer elitechef til nyoprettet stilling
Danmarks Cykle Union henter ny chef, der kommer fra jobbet som generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
Danmarks Cykle Union (DCU) har omorganiseret sig, og tirsdag præsenterede unionen sin nye administrations- og elitechef.
Her er valget faldet på Jens-Erik Majlund, meddeler DCU i en pressemeddelelse.
Jens-Erik Majlund er uddannet Cand.scient. Pol og kommer fra en stilling som generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
- Med Jens-Erik Majlund er jeg sikker på, at vi i DCU har fundet den rette mand til at stå i spidsen for administrationen og elitearbejdet til gavn for den succesfulde danske cykelsport.
- Jens-Erik Majlund har stor erfaring fra idrætsverdenen og er vant til at finde gode løsninger i politisk ledede organisationer fyldt med topengagerede frivillige, siger DCU-formand, Henrik Jess Jensen, i meddelelsen.
DCU fyrede 5. oktober sin direktør Per Henrik Brask, og ved den lejlighed forlød det, at man ville have en ny struktur klar i unionen efter nytår.
Det stod ved magt, og Jens-Erik Majlund ser frem til udfordringerne, der følger med det sportslige ansvar for talent- og elitearbejdet i DCU.
- Jeg været meget glad for mine mere end ti år i Dansk Ride Forbund, men mente også, at tiden var til at prøve kræfter med nye udfordringer.
- Netop den helt særlige kombination af bredde-, talent- og elitearbejde, som der er i Danmarks Cykle Union, glæder jeg mig til at arbejde med, siger Jens-Erik Majlund.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet