Det er upassende, at den spanske cykelpræsident udtrykker støtte til Alberto Contador, efter den spanske rytter mandag formelt blev genstand for en dopingsag, mener formand for Danmarks Cykle Union, Tom Lund.
- Jeg ville aldrig komme med sådan en udtalelse, som den spanske cykelpræsident kommer med, siger Tom Lund.
De politiske udmeldinger bør ikke komme, mens juristerne ser på sagen, mener Tom Lund. Han tager afstand fra den spanske cykelpræsident Juan Carlos Castano, som har sagt, at han af personlige årsager håber, at vennen Alberto Contador slipper for straf.
- Det skal være ren jura, der afgør sagen, og jeg håber ikke, at disse udtalelser vil påvirke afgørelsen. Det skal ikke være godt venskab, der gør, at en mand går fri, Tom Lund.
Den spanske cykelpræsident er kendt for at støtte de spanske ryttere, som er ramt af dopinganklager. Længe støttede han Alejandro Valverde, som i øjeblikket afsoner karantæne for sin forbindelse til den store spanske dopingsag Operacion Puerto.
- Personligt, som præsident for cykelforbundet, håber jeg, at denne sag finder en løsning til fordel for Contador - af mange årsager. Det er ikke kun, fordi han er en fantastisk atlet og på grund af sporten. Men fordi jeg har kendt ham, siden han var juniorrytter fra Madrid, siger præsidenten til den spanske radiostation RFEC.
Tom Lund mener, at det er for tidligt at sige noget.
- Det er forkert at gå ud og kommentere sagen samme dag, som den lander på ens bord.
Den internationale cykelunion, UCI, sendte mandag aften sagen til det spanske forbund, som i første instans skal afgøre, om rytteren skal have en dom, eller om han skal have lov at køre igen. I øjeblikket er Contador suspenderet af UCI.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker