De Bruyne og Mahrez maler Manchester lyseblå i derbysejr
Kevin de Bruyne spillede en hovedrolle i Citys sejr over lokalrivalerne. Foto: Craig Brough/Reuters
Craig Brough/Reuters
Kevin De Bruyne og Riyad Mahrez scorede hvert to mål i Manchester Citys sejr over lokalrivalerne United.
Manchester City var rivalerne fra Manchester United overlegne, da Kevin De Bruyne og Riyad Mahrez sikrede de lyseblå tre vitale point i den engelske mesterskabskamp.
Det engelske mesterhold vandt overbevisende med 4-1 over De Røde Djævle, der var uden Cristiano Ronaldo i kamptruppen søndag.
Sejren holder City seks point foran Liverpool, der har spillet en kamp færre i Premier League. United er derimod et point fra Arsenal på den Champions League-givende fjerdeplads.
Manchester City kom som vanligt blæsende ud fra starthullerne og skulle bruge blot få minutter for at bringe sig foran.
Det skete efter, at det lyseblå hjemmehold havde skubbet flere folk ind omkring Uniteds straffesparksfelt, hvor Kevin De Bruyne søgte med og bragte City foran ved blot at sætte en fod på Bernardo Silvas aflevering.
United spillede sig derefter så småt ind i kampen og lykkedes med at trænge City tilbage på banen. Midtvejs i første halvleg lykkedes De Røde Djævle også med at fange City på en omstilling.
Efter kombinationer på egen banehalvdel fandt Paul Pogba holdkammeraten Jadon Sancho i modsatte side.
Fra en position på kanten af Citys straffesparksfelt sendte Sancho bolden over i det lange hjørne uden chance for målmand Ederson, der strakte sig efter den i City-målet.
Den stilling holdte ikke længe.
Få minutter efter udnyttede City en opspilsfejl begået af United på egen banehalvdel. Efter lidt boldroderi i Uniteds straffesparksfelt faldt bolden til De Bruyne, som sparkede den hårdt forbi David de Gea.
De rødklædte gæster kæmpede sig spillemæssigt ind i kampen på ny. Men efter pausen virkede holdet nærmest tappet for kræfter som tidligere set i sæsonen, når holdet har spillet en intens halvleg.
City sad tungt på sagerne i anden halvleg. Derfor var det ikke ufortjent, da Riyad Mahrez øgede holdets føring midtvejs i anden halvleg.
Det gjorde han med en førstegangsafslutning på kanten af gæsternes straffesparksfelt efter De Bruynes hjørnespark.
I overtiden af kampen lykkedes Mahrez med at score endnu engang.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned