De første atleter er ramt af olympisk omgangssyge
To schweiziske skiløbere er blevet ramt af norovirus. Foto: Reuters/Dylan Martinez
Reuters/Dylan Martinez
To schweizere er blevet syge med norovirus. Det er første gang, sygdommen har ramt de aktive ved OL.
To schweiziske skiløbere er de første idrætsudøvere, der med sikkerhed er ramt af den virus, der i mere end en uge har floreret i det olympiske område i Pyeongchang.
Den smitsomme virus, der også er kendt som omgangssyge, har spredt sig til mere end 200 personer, men hidtil havde sygdommen styret uden om de aktive ved OL.
Den schweiziske OL-delegation oplyser, at de ramte er freestyleskiløberne Fabian Bösch og Elias Ambühl.
- Alle andre er i sikkerhed. Vi gjorde alt, hvad vi kunne. Vi har taget dem væk fra resten af holdet, og nu skal de blive raske, siger talsmanden.
Atleter, der har været ramt af sygdommen, har lov til at deltage i konkurrencer, hvis de føler sig friske.
Ifølge nyhedsbureauet dpa har både Bösch og Ambühl fredag trænet på slopestylebanen med behørig afstand til kollegerne.
Kvalifikation og finale i slopestyle bliver afviklet på søndag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned