De olympiske ringe får atleter til at ryste og kaste op

Nerver og nervøsitet præger flere danske atleter under konkurrencerne ved OL i Paris.

Til trods for, at de er omgivet af sportspsykologer og er velforberedte, er det langt fra alle, der kan præstere på den helt store scene.

For mange har legene i Frankrigs hovedstad været et mål gennem flere år, og selv om atleterne måske føler sig ovenpå og har vundet titler til EM og VM, så kan de få fysisk ubehag til OL.

Mentaltræner og sportspsykolog Henrik Hjarsbæk fortæller, at OL fremkalder de største følelser.

- Mange atleter er vant til at præstere under pres, men OL er bare fundamentalt anderledes end et EM eller VM.

- De bliver ramt af nerver, nervøsitet, pres og ubehag, altså svære følelser, der for det meste vil trække dem i en negativ præstationsretning, siger Henrik Hjarsbæk.

Det er umuligt at træne de ubehagelige følelser væk, fortæller han. De vil være der, uanset hvad man gør.

Kajakverdensmesteren Frederikke Hauge Matthiesen blev ramt af nerver og kastede op om morgenen før sin konkurrence i toerkajak. OL sluttede brat få timer senere for det danske medaljehåb.

Også badmintonspilleren Viktor Axelsen var til tider ramt af nerver og ubehag, men han fik kæmpet sig igennem sine nervøse øjeblikke, før han genvandt sit guld i herresingle.

Viktor Axelsen var desuden opmærksom på, at hans modstander, især i en tæt semifinale, formentlig gennemgik de samme følelser.

- Viktor blev også ramt af nerver, men han vidste, hvad han skulle fodre sin hjerne med. Han skulle spille simpelt og vente på, at modstanderen lavede fejl, siger Henrik Hjarsbæk.

- Man skal have fokus over på noget, man kan styre. For eksempel at spille simpelt og sikkert. Eller det kan være den måde, man trækker pagajen på, forklarer han.

Selv om rådene lyder simple, så er det svært, når først kroppen ryster af nerver.

I Paris er de danske atleter omgivet af sportspsykologer, der kan fortælle dem nøjagtig, hvad de skal gøre for at levere deres ypperste. Alligevel risikerer atleterne at bukke under.

En af de særlige olympiske udfordringer er, at atleterne bliver overstimuleret.

- De støder måske ind i andre danske atleter, måske skal de ud at støtte dem eller de følger med i medierne.

- Hvis de er overbelastet i hovedet, så kan det betyde, at de ikke er mentalt klar. Det vil sikkert også være en del af evalueringen hos nogle af atleterne efter OL, siger Henrik Hjarsbæk.

Bordtennisspilleren Jonathan Groth er godt inde i sit mentale stof. Alligevel fortalte han under OL, at han gerne vil vise de andre danskere, at han ikke bare er med som turist.

Det er nogle tanker, man helst skal undgå, hvilket Groth selv slog fast, at han var bevidst om.

- Atleterne kan få et resultatfokus, fordi de vil gerne vil bidrage med medaljer og den gode stemning. Nogle vil også gerne stå og få kuldegysninger i hallen og høre nationalmelodien, siger Henrik Hjarsbæk.

- Men et resultatfokus giver ikke gode præstationer. Man skal ned i procesløsninger og tænke, hvordan man kan få flere point. Det kan lyde så banalt, men det er svært, siger han.

/ritzau/