Med tung dominans i feltets front sad tre forskellige hold på Tour de France i hvert sit af de seneste tre årtier. Læs mere om dem her:
* 90'erne
Efter et par år som hjælperytter for Pedro Delgado overtog Miguel Induráin kaptajnrollen på det spanske Banesto-hold til 1991-udgaven af Touren. Det blev starten på en æra for holdet.
Med Induráin som enerådende kaptajn og samlet sejr som eneste fokus viste han og holdet, hvordan man kunne dræne spændingen i løbet og kontrollere sig til triumf. Fem gange i træk vandt han.
* 00'erne
Det startede faktisk allerede i 1999, da Lance Armstrong suverænt satte sig på Tour-tronen efter Marco Pantini. Texanerens hold, US Postal, var bygget helt og holdent op om den tidligere verdensmester i linjeløb.
Han fik kælenavnet "The Tourminator", og med hjælp fra et voldsomt stærkt mandskab kvaste han sine rivaler - syv gange i træk i Tour de France. Han er siden blevet frataget alle syv titler grundet brug af doping.
* 10'erne
Britiske Team Sky ville skabe den første britiske Tour-vinder. Og det lykkedes. Faktisk vandt tre briter Touren mellem 2012 og 2018.
Især Chris Froomes dominans i Touren husker mange. Den mindede unægtelig om Banesto og US Postals stil, hvor et helt hold sørgede for at dræne alle rivaler fra feltets front.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde