Debutant laver to mål for Leicester i FA Cup-storsejr
Fousseni Diabaté (tv.) scorer til 4-1 for Leicester mod Peterborough. Foto: Scanpix/John Sibley
Scanpix/John Sibley
Fousseni Diabaté fejrede sin Leicester-debut med at score to gange i 5-1-sejren over Peterborough i FA Cuppen.
Fodboldklubben Leicester fik let spil, da klubben lørdag spillede sig videre fra FA Cuppens fjerde runde.
Det skete med en 5-1-sejr ude over Peterborough fra den tredjebedste række.
Debutanten Fousseni Diabaté fik en spektakulær debut for Leicester.
Den 22-årige offensivspiller, som Leicester hentede i franske Ajaccio tidligere i januar, scorede to gange.
Leicester, der havde givet sin danske målmand, Kasper Schmeichel, en fridag, afgjorde reelt kampen med tre mål inden for den første halve time.
Efter ni minutter fejrede Fousseni Diabaté sin debut for Leicester med at score til 1-0.
Få minutter senere scorede Kelechi Iheanacho til 2-0, og samme spiller gjorde det til 3-0 efter en halv time.
I anden halvleg fik Peterboroughs Andrew Hughes reduceret til 1-3.
Det skete efter knap en times spil.
Kort før tid kom Fousseni Diabaté igen på måltavlen, da han i noget, der lignede klar offsideposition, scorede til 4-1.
Det var dog ikke slut endnu, for indskiftede Onyinye Ndidi scorede såmænd til 5-1 før slutfløjtet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet