Debutant scorer i smal Liverpool-sejr

Fodboldklubben Liverpool er klar til fjerde runde af den engelske FA Cup.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ciffermæssigt var det dog ikke prangende, da klubben søndag vandt 2-1 ude over Mansfield fra Conference League, den femtebedste engelske række.

Debutanten Daniel Sturridge kom på scoringstavlen allerede efter syv minutter, og Liverpool gik til pausen foran 1-0.

I anden halvleg scorede indskiftede Luis Suarez til 2-0 i en situation, hvor han så ud til at have brugt hånden.

Mansfields Matthew Green reducerede til slutcifrene cirka 10 minutter før tid.

Liverpool var uden blandt andre Daniel Agger, der blev sparet til kampen mod lilleputholdet.

Liverpool skal i fjerde runde møde Oldham fra den tredjebedste række på udebane.

/ritzau/