Decimeret Fredericia-hold taber et skridt i topstriden
Anders Holvad og Fredericia spillede med 10 mand mod 11 fra 27. minut mod Næstved. (arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter mere end en time i undertal måtte superligabejleren Fredericia nøjes med 1-1 på udebane i Næstved.
FC Fredericia må foreløbig forblive på tredjepladsen af den næstbedste fodboldrække, efter at det blot lykkedes østjyderne at få et point med hjem fra besøget hos bundholdet Næstved.
Med resultat 1-1 forpassede Fredericia muligheden for at rykke forbi Viborg, som lørdag også kiksede på Sjælland, da holdet måtte se sig slået af HB Køge.
Dermed fremstår Vejle Boldklub som spillerundens store vinder i topstriden. Som de eneste i top-3 hentede vejlenserne tre point, da Fremad Amager lørdag blev nedlagt med 4-0.
To ting lå især til grund for det lidt skuffende udfald for Fredericia.
For det første kom holdet sløjt fra start og indkasserede et mål allerede i tredje minut, da Ahmed Hassan bragte sydsjællænderne i front.
Og for det andet måtte man spille mere end en time i undertal, efter at Mathias Gertsen var blevet sendt i bad med sin anden advarsel.
Humøret blev ikke bedre af, at kampens dommer annullerede en Fredericia-scoring for frispark umiddelbart før pausen.
Måske virkede skuffelsen som en rød klud på Fredericia-spillerne. Anden halvleg var i hvert fald dårligt kommet i gang, før det decimerede gæstehold endelig fik lidt medgang.
Anders Holvad fandt Kristian Kirkegaard i feltet, og kantspilleren sendte kuglen i nettet til 1-1, der endte med at blive slutresultatet.
Dermed er Jonas Dals tropper oppe på fem kampe uden nederlag, men mon ikke de ambitiøse østjyder havde forventet at få mere end sammenlagt to point ud af de to seneste kampe mod HB Køge og Næstved.
Efter 15 kampe har Fredericia samlet 29 point, hvilket er et færre end Viborg og to færre end førerholdet Vejle.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned