Defekt spolerede Breschels vindertogt i Paris-Nice
Danske Matti Breschel kørte et tre-mands-udbrud ind, men en mekanisk defekt betød, at han måtte slippe.
Matti Breschel (Tinkoff-Saxo) fik tirsdag spoleret sin chance for at vinde anden etape af Paris-Nice af en defekt.
Den 30-årige danske cykelrytter havde netop indhentet et tre-mands-udbrud bestående af Tony Martin (Etixx-Quick Step), Lars Boom (Astana) og Geraint Thomas (Sky), men mekaniske problemer betød, at Breschel stort set med det samme måtte slippe den førende trio.
Etapen blev lidt senere afgjort i en massespurt, hvor Andre Greipel (Lotto) var den hurtigste.
Bagefter ærgrer Tinkoff-Saxos sportsdirektør Sean Yates sig over Matti Breschels uheld.
- Det er altid uheldigt, når en rytter bliver ramt af et mekanisk uheld på et afgørende tidspunkt.
- Matti var meget stærkt i dag, hvilket bare gør det endnu værre, siger Sean Yates.
- Tony Martin, Lars Boom og Geraint Thomas er en stærk trio at køre ind, men Matti gjorde det, og han holdt fast hen over den efterfølgende bakke.
- Det hjælper naturligvis lidt, at trioen ikke holdt hele vejen til målstregen, men man ved aldrig, hvad der var sket, hvis Matti havde været en del af gruppen.
Jeg ved kun, at det så meget imponerende ud, da han lukkede hullet til de tre folk oppe foran, siger Yates.
Den polske verdensmester Michal Kwiatkowski (Etixx-Quick Step) fører sammenlagt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned