Der skal findes de helt store kanoner frem i FC København, hvis de skal skyde igennem Sparta Prags stærke defensiv. Det forventer FCK-træner Ståle Solbakken, som har stor respekt for modstanderne forud for torsdagens vigtige Europa League-gruppekamp.
- De spillede en god kamp mod PSV Eindhoven og var uheldige med ikke at vinde. De er gode bagude og lader ikke mange mål gå ind. De har to gode midterforsvarere og en stærk keeper, siger Ståle Solbakken med henvisning til Sparta Prags første gruppekamp.
FCK-træneren ser også visse svagheder hos Sparta Prag sammenlignet med FCK's seneste modstander i Europa League, CFR Cluj.
- Holdet er ikke lige så stærkt offensivt som Cluj. De er ikke lige så kreative som rumænerne. Men som en defensiv enhed er de meget stærkere, vurderer Solbakken.
Sparta Prag var tæt på at vinde over PSV i deres første gruppekamp, men tjekkerne fik dømt et straffespark imod sig i slutminutterne, hvilket gav PSV et 2-2-resultat.
Midterforsvareren Tomas Repka er Sparta Prags mest kendte navn med en fortid i blandt andet Fiorentina, men ellers er det ikke de mest kendte navne, tjekkerne stiller op med.
- De har nogle rutinerede spillere, som har spillet i udlandet og prøvet lidt af hvert. Historisk og traditionelt er det en god klub, som har klaret sig fint i de europæiske kampe, siger Jesper Grønkjær.
FC København tabte den første kamp i gruppespillet mod Cluj med 0-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde