Del Potro fik sig et godt parti
Foto: SANG TAN/AP
SANG TAN/AP
Den argentinske tennisspiller Juan Martin Del Potro er klar til semifinalerne ved ATP-finalen. Et enkelt parti adskilte ham og Andy Murray fra semifinalepladsen
Juan Martin Del Potro er klar til semifinalerne ved ATP-finalen i London, efter at den argentinske tennisspiller natten til fredag besejrede verdensetteren Roger Federer med 6-2, 6-7 og 6-3. De sætcifre er lige nøjagtig nok til at sende Del Potro videre i turneringen på bekostning af Andy Murray.
- Det er et fantastisk øjeblik at stå i min første semifinale i denne turnering. Jeg har intet at tabe, siger 21-årige Juan Martin Del Potro.
Arrangørerne måtte helt ned at tælle de mindste marginaler for at finde de to semifinalister fra Gruppe A, da Federer, Del Potro og Murray alle havde vundet to kampe og tabt en enkelt.
Mens Roger Federer tog gruppesejren med flest vundne sæt, så havde Juan Martin Del Potro og Andy Murray begge vundet fem sæt og tabt fire, og derfor blev antallet af vundne partier afgørende. Her var argentineren bedst med 45 mod Murrays 44.
Det bliver senere fredag afgjort, hvem der kvalificerer sig til semifinalerne fra Gruppe B.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned