Juan Martin Del Potro er klar til semifinalerne ved ATP-finalen i London, efter at den argentinske tennisspiller natten til fredag besejrede verdensetteren Roger Federer med 6-2, 6-7 og 6-3. De sætcifre er lige nøjagtig nok til at sende Del Potro videre i turneringen på bekostning af Andy Murray.
- Det er et fantastisk øjeblik at stå i min første semifinale i denne turnering. Jeg har intet at tabe, siger 21-årige Juan Martin Del Potro.
Arrangørerne måtte helt ned at tælle de mindste marginaler for at finde de to semifinalister fra Gruppe A, da Federer, Del Potro og Murray alle havde vundet to kampe og tabt en enkelt.
Mens Roger Federer tog gruppesejren med flest vundne sæt, så havde Juan Martin Del Potro og Andy Murray begge vundet fem sæt og tabt fire, og derfor blev antallet af vundne partier afgørende. Her var argentineren bedst med 45 mod Murrays 44.
Svenske Robin Söderling og Nikolay Davydenko har kvalificeret sig til semifinalerne fra Gruppe B.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde