Delaney: Det føles som et nederlag
Thomas Delaney er træt af pointtabet mod de hårdt kæmpende irere. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Thomas Delaney var skuffet efter et selvforskyldt pointtab hjemme mod Irland.
Thomas Delaney var ikke sen til at erkende, at Danmarks pointtab i 1-1-kampen fredag aften hjemme mod Irland føles som et nederlag.
Mens Danmark i den første EM-kvalifikationskamp, ude mod Schweiz, reddede et point på et fantastisk comeback, kom pointet i Parken i hus, efter at Danmark satte en føring over styr og brændte flere store chancer i anden halvleg.
- Det var en svær kamp for os, men vi skabte chancerne, og så var vi ukoncentrerede.
- Det var en dygtig mand, der scorede, men det er meget irriterende, siger Thomas Delaney til Kanal 5.
Pierre-Emile Højbjerg bragte Danmark fortjent foran i det 76. minut, før Shane Duffy ni minutter senere stangede udligningen ind efter en dødbold.
- Vi scorede et godt mål, men i sidste ende skulle vi selvfølgelig have lukket kampen. Vi snakkede om at gå ud og lave første mål og andet mål og lukke kampen. Det gjorde vi ikke.
- Vi har sat os selv under pres nu. Vi skal nok rejse os og komme videre, men lige nu er vi skuffede, siger Thomas Delaney til Kanal 5.
Målscorer Højbjerg er af samme mening.
- Vi kan selvfølgelig ikke være tilfredse.
- Der er ting, vi skal arbejde på, og det ved vi godt. Der er også ting, vi er rigtig gode til, og det ved vi også godt. Så vi har stadig alt i egne hænder.
- Den mulighed skal vi bare gå ud og tage. Der er ingen grund til at være pessimistisk, der er ingen grund til at begynde at pege ud. Kvalifikationen er heldigvis kun to kampe gammel for os, siger Pierre-Emile Højbjerg til Kanal 5.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker