Delaney og Sevilla åbner La Liga med nederlag
Sevilla fik en skidt start på sæsonen i La Liga. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Sevilla med Thomas Delaney på banen fra start indledte 2021/22-sæsonen med at tabe 1-2 til Osasuna.
Det gik næppe som planlagt for Thomas Delaney og danskerens holdkammerater i Sevilla, da de fredag åbnede La Liga på udebane mod Osasuna.
Delaney og co. tabte således 1-2 efter et straffesparksmål af Osasunas Aimar Oroz med lidt over et kvarter tilbage af den ordinære spilletid.
Kort efter blev Thomas Delaney skiftet ud til fordel for Ivan Rakitic i et forsøg på at ryste posen af Sevilla-træner Julen Lopetegui.
Men det hjalp altså ikke. Osasuna holdt fast i føringen, og fik en fornem start på sæsonen.
Sevilla blev nummer fire i La Liga i sidste sæson, mens Osasuna endte på tiendepladsen, men det var altså ikke til at se i fredagens opgør.
Lørdag spilles der tre La Liga-kampe. FC Barcelona skal blandt andre i aktion. Her kan Andreas Christensen få debut.
Fredag fik Barcelona således formelt registreret danskeren samt flere andre nyankomne spillere, så de har lov til rent faktisk at spille i den spanske liga.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker