Delaney om Dortmund-comeback: Sjovt at være med til
Thomas Delaney og Borussia Dortmund slog søndag RB Leipzig i første spillerunde i Bundesligaen. Foto: Sascha Schuermann/Ritzau Scanpix
Sascha Schuermann/Ritzau Scanpix
Thomas Delaney fik støtte fra op mod 80.000 tilskuere, da Dortmund slog Leipzig 4-1 efter skidt åbning.
Borussia Dortmund indledte søndag sæsonen i den tyske Bundesliga med en 4-1-sejr over RB Leipzig.
Thomas Delaney og holdkammeraterne kom dog bagud allerede efter 30 sekunder og fik dermed den værst tænkelige start på sæsonen.
- Efter at vi kom på 1-1, blev det virkelig sjovt at spille på der her stadion, siger Delaney til Dortmunds hjemmeside.
Den 26-årige midtbanespiller er før sæsonen skiftet fra Werder Bremen, der blot trækker halvt så mange tilskuere som Borussia Dortmund, der i gennemsnit har 80.000 tilskuere til holdets hjemmekampe.
- Det første minut var ikke sjovt, men vi viste, at vi har en god mentalitet. Trods den svære start kæmpede vi os tilbage og spillede en god kamp, siger Delaney.
- Det var vigtigt for os at få en god start på sæsonen. Også for fansene. Vi har brug for at have 80.000 fans bag os, siger danskeren.
Delaney var kraftigt involveret i Dortmunds 3-1-scoring, hvor danskeren headede på mål. Holdkammeraten Axel Witsel fulgte op og sendte bolden over målstregen.
RB Leipzigs Yussuf Poulsen var involveret i oplægget til gæsternes åbningsmål efter 30 sekunder.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker