Delaney satser på storkamp mod Real Madrid
Real Madrid skal besejres i Parken om to uger, når FC København skal spille sin sidste kamp i Champions Leagues gruppespil.
Det kan sende FCK i Europa Leagues 1/16-finaler til foråret, og det er målet nu for FCK efter 1-3-nederlaget til Juventus, som betød, at andenpladsen er uden for rækkevidde.
- Det var ligesom det, vi havde forestillet os og håbet på. At vi uafhængigt af dette resultat kan afgøre det i den sidste kamp på hjemmebane.
- På udebane har vi det svært. Så det er superdejligt, at vi kan stå her og kunne afgøre og i hvert fald præge afslutningen. Det kan vi være stolte af, siger Thomas Delaney.
Den centrale midtbanespiller var mest irriteret over, at Juventus fik tilkendt to straffespark i løbet af kampen.
- Det var ærgerligt, at vi fik to straffespark imod os, og hvis vi regner dem fra, så var den blevet 1-1. Men det er et godt hold, og de spillede bedre end os, siger Delaney.
- At lave to straffespark er måske i overkanten, men det er jo det, som sker på dette niveau. Vi blev presset og må beslutte os hurtigt.
- Men vi kan jo ikke forvente at tage point med herfra, når vi laver to straffespark. Det var ærgerligt, og de kunne måske godt have været undgået, mener Delaney.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde