Delaney scorer i historisk kamp med kvindelig dommer
Werder Bremens Thomas Delaney scorede søndag til 1-1 ude mod Hertha Berlin. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Thomas Delaney kom på måltavlen for Werder Bremen, der spillede 1-1 ude mod Hertha Berlin i Bundesligaen.
Bibiana Steinhaus mener ikke, det er noget specielt, at hun som kvinde skal dømme kampe i den tyske Bundesliga.
Tyske og internationale medier har givet det meget opmærksomhed i de seneste dage.
Søndag var hun for første gang i fodboldhistorien dommer i en kamp i den bedste tyske række, hvor Thomas Delaney indtog en hovedrolle.
Delaney scorede som anfører et flot mål for Werder Bremen, der endte med at spille 1-1 ude mod Hertha Berlin.
Efter en times spil viste Delaney sin gode form og sine evner som målscorer, da han med to modspillere tæt på sig satte sig igennem og skød 1-1-målet i nettet.
Delaney er i målhumør for tiden. I mandags scorede han tre mål, da Danmark vandt 4-1 ude over Armenien i VM-kvalifikationen.
Få dage forinden scorede den danske landsholdsspiller også en enkelt gang i 4-0-sejren hjemme over Polen.
Så nemt gik det ikke søndag i Bundesligaen for Delaney og Werder Bremen, der var i problemer i store dele af kampen.
Hertha Berlin havde bragt sig foran 1-0 i slutningen af første halvleg, da Matthew Leckie kom alene igennem i højre side.
Leckie udnyttede, at Bibiana Steinhaus med køligt overblik lod spillet fortsætte, efter at en Hertha Berlin-spiller var blevet nedlagt lige uden for feltet.
Det var første gang i denne sæson, at Werder Bremen hentede point. I de første kampe har Werder Bremen tabt ude til Hoffenheim og hjemme til Bayern München.
38-årige Bibiana Steinhaus, der er politibetjent, blev den første kvindelige dommer i den bedste række i en af de største ligaer i Europa.
Det tæller ligaerne i Tyskland, England, Spanien, Italien og Frankrig.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde