Delaney: Tysk tempo gør mig til en bedre fodboldspiller
Thomas Delaney vandt prisen som årets superligaspiller ved Dansk Fodbold Award, der blev afholdt mandag aften i Horsens. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Tempoet er noget andet i Werder Bremen, end det var i FCK. Jeg bliver presset hver dag, siger Thomas Delaney.
Thomas Delaney, der i flere sæsoner har brilleret for FC København, løb mandag aften med prisen som årets superligaspiller ved Dansk Fodbold Award i Horsens.
Og midtbanespilleren har taget de gode præstationer med sig over grænsen, efter at han skiftede til tyske Werder Bremen i januar.
- Det største skridt har været mentaliteten. Jeg kommer fra et hold, hvor jeg var vant til at vinde hver kamp. Det går stærkt i Tyskland. Tempoet er noget helt andet.
- Med FCK kunne vi ofte tage den med ro og styre hele kampen. Det er der måske kun et hold, der gør i Bundesligaen. Det er Bayern München.
- Forhåbentlig gør det mig til en bedre fodboldspiller, at jeg bliver presset hver dag. Her bliver jeg udfordret på alle parametre, siger Delaney.
For anden gang i år fandt danskeren efter weekendens spillerunde i Bundesligaen vej til en plads på rundens bedste hold i det tyske magasin Kicker.
Men der er stor forskel på at komme fra det bedste hold i Superligaen til et hold, hvor man skal arbejde ekstra hårdt for at vinde, fortæller Delaney.
I sidste måned pådrog Delaney sig en hovedskade. Men i weekenden var han tilbage i Werder Bremens startopstilling, da klubben tog endnu et skridt væk fra nedrykningszonen med 3-0-sejren over RB Leipzig.
Det pres, Delaney oplever i sin nye hverdag i Tyskland, har han tænkt sig at tage med i søndagens VM-kvalifikationskamp ude mod Rumænien.
- Jeg udvikler mig i takt med, at jeg vænner mig til pressede situationer. Det er det, jeg lærer i Werder Bremen.
- Jeg lærer at være under pres hele tiden. Det er også det, vi ser i international fodbold, om det så er landshold eller europæiske kampe, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned