Delaney: Vi vil gerne undgå en snitter mere på udebane
En 0-4-afklapsning på udebane mod Real Madrid. Og et smertefuldt 1-3-nederlag på udebane mod Galatasaray.
Det er foreløbig gået galt i FC Københavns udekampe i Champions Leagues gruppe B, hvor modstanderne har scoret et hurtigt mål og derefter kørt sikre sejre i land.
Det skal der laves om på i onsdagens udekamp mod Juventus, som overraskende indtager sidstepladsen i gruppen efter FCK.
- Vi lærer, og nu har vi fået os et par snittere på udebane, og dem vil vi gerne undgå. Vi kan tage meget med fra de kampe, men vi må også erkende, at det er svært.
- Der er stor forskel for os i at spille på hjemme- og udebane, og vi skal prøve at tage noget af det, vi formår at skabe på hjemmebane, med på udebane. For vi har været gode de sidste par gange på hjemmebane, siger Thomas Delaney.
FCK's midtbanespiller peger på 1-1-kampen hjemme mod Juventus og ikke mindst 1-0-sejren over Galatasaray som de seneste meget flotte bedrifter.
- Vi vil gerne have et godt resultat. Men det er i Parken, hvor vi håber og forventer, at vi har størst chance. Det kan stadig være åbent, ligegyldigt hvad resultatet mod Juventus bliver.
- Men vi vil ikke lægge os ned. Vi har en plan, som vi vil prøve at gennemføre. Vi ved, at det bliver meget svært. De skal vinde her, og det er et af de bedste hold, jeg har mødt, påpeger Delaney.
FCK kan med en sejr eller et uafgjort resultat i Torino for alvor komme tæt på at tage gruppens andenplads, som giver adgang til 1/8-finalerne i foråret.
- Det er selvfølgelig højt at sigte. Men vi vil gerne spille europæisk efter nytår, og det er vores mål.
- Et mere realistisk mål er at ramme tredjepladsen, for der er rigtig meget, der skal gå vores vej, hvis det skal ske. Og det er måske mere tredjepladsen, vi sigter efter. Det er trods alt lidt mere realistisk, mener Delaney.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde