Delaneys chef vil ikke holde hånden over presset træner
Krisen er total i Werder Bremen, og træner Alexander Nouris job er i fare efter 0-3 mod Augsburg.
Ti kampe inde i sæsonen venter den tyske fodboldklub Werder Bremen fortsat på den første sejr i Bundesligaen.
Efter søndagens hjemmenederlag på 0-3 til midterholdet Augsburg er krisen total i Thomas Delaneys klub, og sportsdirektør Frank Baumann vil ikke længere garantere træner Alexander Nouris jobsikkerhed.
- Jeg kan ikke sige, om han vil være på bænken på fredag (mod Frankfurt, red.). Vi vil sætte os sammen. Resultaterne har ikke været gode, og vi har hentet for få point, siger Baumann til klubbens hjemmeside.
Sportsdirektøren er svært utilfreds med indsatsen mod Augsburg.
- Jeg kan ikke huske, at jeg har set så dårlig en kamp på Weserstadion før, siger Baumann, der har været i klubben siden 1999.
Ifølge fodboldmagasinet Kicker kan Nouri allerede mandag få sparket efter blot at have skaffet fem point i de første ti kampe. Nouri blev ansat i september sidste år.
Werder er næstsidst i Bundesligaen. Kun FC Köln er dårligere.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde