Delaneys drømmemål sikrer Sevilla smal sejr i Bilbao
Thomas Delaney (i midten) blev den store helt for Sevilla, som vandt ude over Athletic Bilbao. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Thomas Delaney scorede kampens eneste mål, da Sevilla vandt 1-0 ude over Athletic Bilbao i La Liga.
Sevilla kan takke den danske midtbanespiller Thomas Delaney for en kneben 1-0-sejr på udebane over Athletic Bilbao lørdag aften i La Liga.
Thomas Delaney fik bolden på kanten af feltet og hamrede den helt op i det fjerneste hjørne efter 38 minutters spil. En ren perle.
Der blev ikke scoret flere mål i fodboldkampen, så Thomas Delaney blev dagens mand i skysovs for Sevilla.
Den danske landsholdsspiller fik dermed også oprejsning efter at have siddet en del på bænken i de seneste kampe.
I midtugen kom Thomas Delaney slet ikke på banen, da Sevilla tabte 0-1 ude til Red Bull Salzburg og skuffende røg ud af Champions League.
Med lørdagens sejr har Sevilla på andenpladsen nu 34 point efter 16 kampe og er fortsat med i titelkampen. Real Madrid topper rækken med 39 point.
Bilbao har i midten af rækken 21 point efter 17 kampe.
Tidligere lørdag vandt Valencia med 2-1 hjemme over Elche. Daniel Wass spillede de første 82 minutter for Valencia.
Med sejren er Valencia placeret på en syvendeplads med 25 point for 17 kampe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker