Demonstration stopper Tour-etape i få minutter
Mikkel Honoré er en del af det udbrud, der blev stoppet på fredagens etape af en demonstration. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Mikkel Honoré og fire medudbrydere blev fredag kortvarigt standset af en demonstration på 19. etape.
Tour de France er blevet ramt af flere demonstrationer, og fredag blev feltet endnu en gang hindret i at komme frem.
Omkring 30 kilometer inde på den forholdsvis flade 19. etape fra Castelnau-Magnoac til Cahors kunne en udbrydergruppe på fem mand pludselig ikke komme videre på grund af en protestaktion.
Danske Mikkel Honoré (Quick-Step) og fire medudbrydere havde på det tidspunkt opbygget et forspring på et minut og 20 sekunder.
Da det kort efter lykkedes at få opløst demonstrationen, sørgede Tour-arrangørerne for at forspringet mellem udbryderne og feltet var intakt.
Den førende rytter, Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma), sad nede i hovedfeltet sammen med blandt andre Tadej Pogacar (UAE).
Vingegaard og Pogacar kæmper om den samlede sejr, og foreløbig har danskeren opbygget et forspring på tre minutter og 26 sekunder.
Efter nogle hårde dage i Pyrenæerne er der blot to mindre stigninger på fredagens menu i Touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker