Sergei Ivanov vandt 14. etape, mens Rinaldo Nocentini med det yderste af neglene holdt fast i den gule førertrøje.
Selv om det lignede sidste chance for en spurtafgørelse inden målet i Paris, så tog sprinterne en fridag på lørdagens 14. etape af Tour de France og lod et stort udbrud med 12 mand få lov at køre væk og afgøre etapen mellem sig. Vinder blev Katushas Sergei Ivanov, der på imponerende vis trådte væk med små 10 kilometer til mål.
Ud over kampen om etapesejren udviklede etapen sig også til en intens kamp om den gule trøje. Team Columbias George Hincapie var kommet med i det store udbrud, og han havde før etapen 5,25 minutter op til førstepladsen. Længe var amerikaneren derfor virtuelt i gult.
Det var først med omkring 70 kilometer til mål og en føring på over 11 minutter, at faren for at miste trøjen gik op for løbets førende, Rinaldo Nocentini. Han fik sat sit hold frem og, og det lykkedes på et hængende hår at bevare førertrøjen.
Fem sekunder manglede Hincapie i at tage trøjen, og spørgsmålet er, om han har sit eget hold at takke for det, da Columbia-rytterne ikke kunne lade være med at køre feltets spurt for Mark Cavendish, der har meldt sig fuldbyrdet ind i kampen om den grønne pointtrøje.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker