Den lyserøde førertrøje tager endnu en sejr i Giroen
Simon Yates vandt endnu en etape iført den lyserøde førertrøje. Foto: Scanpix/Luk Benies
Simon Yates vandt endnu en etape i Giro d'Italia iført løbets førertrøje. Tom Dumoulin blev nummer to.
Briten Simon Yates (Mitchelton) fortsætter med at vise storform i cykelløbet Giro d'Italia.
Onsdag vandt han endnu en etape iført løbets lyserøde førertrøje, og dermed udbygger han sin føring i den samlede stilling.
Yates kom først i mål efter de 156 kilometer fra Assisi til Osimo og henviste hollænderen Tom Dumoulin (Team Sunweb) til andenpladsen.
Dumoulin ligger også på andenpladsen sammenlagt, og det trækker op til en duel om den samlede sejr imellem de to.
Det blev altså en finale imellem favoritterne til klassementet. Flere udbrydere forsøgte sig ellers undervejs, og med 15 kilometer tilbage var italienerne Alessandro De Marchi og Fausto Masnada samt spanieren Luis León Sanchez i front.
På det tidspunkt havde de præcis et minut ned til feltet, som dog blev ved med at æde sekunder, og udbruddet blev neutraliseret endeligt, da rytterne med fem kilometer tilbage kørte ind på brostensstykket.
Det brugte tjekken Zdeněk Stybar som afsæt til at stikke afsted, og han fik selskab af belgieren Tim Wellens, der havde kræfter til at køre med.
Men med 1,5 kilometer tilbage satte Yates et stort angreb i værk på en stigning og hentede dem begge.
Dumoulin var nærmeste mand i forfølgelsen, men den forsvarende Giro-vinder kunne ikke lukke hullet til Yates, der vandt komfortabelt på opløbsstrækningen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde