Den olympiske flamme fortsætter rejsen mod Paris
Den olympiske flamme fortsatte lørdag sin rejse om bord på Belem. Foto: Louiza Vradi/Reuters
Den olympiske flamme kom fredag til Athen og fortsatte lørdag sin rejse mod Paris på skibet Belem.
Den olympiske flamme fortsatte lørdag sin rejse til Paris, der til sommer er vært for OL.
Det skete om bord på skibet Belem, der forlod havnen i græske Piræus med kurs mod Frankrig efter at have overnattet på den franske ambassade i Athen.
Det oplyser nyhedsbureauet AFP.
- Det er en exceptionel følelse, siger Tony Estanguet, der er chef for den franske OL-organisationskomité.
Det tremastede skib Belem blev bygget færdig i 1896, året for historiens første OL, der blev afholdt i Athen.
Søndag skal Belem passere Korinth-kanalen, og efter planen skal det nå til den franske havneby Marseille 8. maj.
Den græske sangerinde Nana Mouskouri var med til at sende Belem afsted, da hun sang en fransk og en græsk hymne ved ceremonien.
OL afholdes i den franske hovedstad fra 26. juli til 11. august, og forventningerne er store.
Målet for legene i Paris er ifølge Tony Estanguet at organisere "spektakulære, men også mere ansvarlige lege, som vil bidrage til et mere inkluderende samfund."
Arrangørerne ønsker at sikre, at den største begivenhed i verden spiller en accelererende rolle i løsningen af vores tids afgørende spørgsmål, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned