Depression er udbredt i engelsk fodbold
Depression blandt spillere og ledere er et udbredt fænomen i engelsk professionel fodbold, hvis man skal tro en undersøgelse, som det engelske fodboldmagasin Four Four Two offentliggør i sin februarudgave.
I undersøgelsen svarer 78 procent af de adspurgte professionelle aktører, at depression er et problem for fodboldspillere.
Undersøgelsen kommer lidt mere end et år efter, at den walisiske landsholdsmanager Gary Speed blev fundet død i sit hjem blot 42 år gammel. Ifølge Speeds hustru havde den tidligere Leeds- og Everton-spiller forinden talt om at tage sit eget liv.
Senere stod den tidligere angriber Dean Windass frem og meddelte, at han havde forsøgt at begå selvmord i begyndelsen af 2012.
Den engelske spillerforening (PFA) har i lyset af de senere års alvorlige hændelser udsendt informationsmateriale til 50.000 tidligere professionelle fodboldspillere i forsøget på at komme nye tragiske tilfælde i forkøbet.
Den vel nok mest kendte sag om depressive fodboldspillere stammer fra Tyskland, hvor den daværende landsholdsmålmand Robert Enke i 2009 tog livet af sig selv ved at kaste sig ud foran et tog.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned