Mens Brøndby IF fortsat leder efter en ny sportsdirektør, så jagter Superliga-klubben også flere fodboldkyndige folk, som kan træde ind i bestyrelsen.
- En del af det arbejde, vi er i gang med, handler også om, at vi skal have styrket bestyrelsen omkring selve sporten. Vi har talt om, at vi skal have en eller flere personer ind, der har nogle sportslige kompetencer, siger det nuværende bestyrelsesmedlem Ole Staxen til B.T.
Den udmelding glæder den administrerende direktør, Ole Palmå, sig over.
- Jeg synes, at vi allerede nu har nogle utroligt dygtige erhvervsfolk i bestyrelsen, men jeg synes, det er vigtigt, at vi supplerer med nogle nye, unge fodbolddygtige folk, der kan være med til at sparre omkring de sportslige opgaver, direktionen har, siger Palmå til B.T.
Foruden Ole Staxen er Kurt Larsen, Niels Roth og Torben Hjort også medlemmer af klubbens bestyrelse, men de er alle forretningsfolk, som ikke har en baggrund i fodbold på topplan.
Benny Winther, Finn Andersen er de resterende medlemmer af bestyrelsen - som selvsagt også tæller bestyrelsesformand Per Bjerregaard - og de tre har i mange år været involveret i Brøndby.
Der kan tidligst ændres i bestyrelsen til næste generalforsamling, som senest finder sted den 30. april næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker