Der var dopingsager mod seks danske atleter i 2018
I 2018 var der seks dopingsager i organiseret konkurrenceidræt, viser Anti Doping Danmarks årsrapport.
Anti Doping Danmark indledte sager mod seks danske elitesportsudøvere på baggrund af dopingtest i 2018. Det fremgår af Anti Doping Danmarks Årsrapport 2018, der blev offentliggjort mandag.
I fem af tilfældene var sagen mod en mand, mens en enkelt var mod en kvinde.
Den kvindelige triatlet blev frifundet for at have benyttet sig af astmamidlet terbutalin, mens en mandlig triatlet og en mandlig bokser hver fik en reprimande for at have benyttet samme astmamiddel.
En hockeyspiller blev udelukket to år for at være testet positiv for kokain, mens en vægtløfter fik fire års udelukkelse for at have benyttet steroider og flere andre ulovlige midler.
Den sidste sag er mod en anden vægtløfter og er ikke afgjort endnu.
Anti Doping Danmark indledte otte sager mod personer i foreningsbaseret fitness- og motionsidræt i 2018.
Dertil kommer sager fra kommercielle fitnesscentre. Her er tallet fra 2017, hvor der blev indledt 114 sager.
I årsrapporten fremgår det også, at der blev foretaget flest dopingtest af cykelryttere i den organiserede konkurrenceidræt.
Således blev der udført 253 test af cykelryttere.
Triatlon (215 dopingtest), atletik (131), fodbold (130) og roning (115) følger efter på listen over sportsgrene med flest dopingtest i 2018 i konkurrenceidræt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker