Derbysejr giver Juventus titel-matchbold
Juventus er meget tæt på at sikre sig det italienske mesterskab, efter at klubben søndag eftermiddag tog en 2-0-sejr med fra lokalbraget mod Torino.
Nicklas Bendtner overværede samtlige 90 minutter fra udskiftningsbænken, men han kan trøste sig med, at han formentlig kan kalde sig italiensk mester allerede næste weekend.
Juventus er 11 point foran Napoli, og der er kun 12 point tilbage at spille om, så holdet kan selv afgøre det hele ved at slå bundholdet Palermo på hjemmebane i næste spillerunde.
Arturo Vidal bragte Juventus på sejrskurs mod Torino, da han scorede til 1-0 i det 86. minut. Kort efter blev Torinos Kamil Glik smidt ud efter sit andet gule kort, og i dommerens overtid kunne Claudio Marchisio afgøre kampen med scoringen til 2-0.
Også Simon Poulsen sad på bænken i hele kampen, da hans klub Sampdoria tabte med hele 0-3 til Fiorentina.
Dermed rykker florentinerne forbi Milan og op på tredjepladsen - i hvert fald indtil Milan har spillet mod Catania søndag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde