Deschamps efter VM-exit: Tysk erfaring blev afgørende
Foto: Christophe Simon /Scanpix
Christophe Simon /Scanpix
Didier Deschamps bliver i denne omgang ikke medlem af den lille eksklusive klub bestående af fodboldpersonligheder, der har vundet VM som både spiller og træner.
Fredag måtte den franske landstræner se sit hold tabe 0-1 til Tyskland i kvartfinalen i Rio de Janeiro.
Didier Deschamps, der var anfører under Frankrigs VM-triumf i 1998 på hjemmebane, mener, at hans hold manglede lidt i forhold til tyskerne, der spillede sig i semifinalen for fjerde VM i træk.
- Vi gjorde det, som vi skulle. Vi havde chancer, men de havde mere erfaring og forsvarede forspringet godt, siger han til nyhedsbureauet dpa.
Mats Hummels scorede kampens eneste mål efter 12 minutter.
- Det er uheldigt. Men vores hold er ikke vant til de helt store kampe som denne. Forskellen mellem Tyskland og Frankrig var ikke så stor i dag, men de gik videre.
- Vi forsøgte alt frem til afslutningen og havde chancen til Karim Benzema, men Manuel Neuer gjorde sit job, siger Didier Deschamps med henvisning til en episode i kampens sidste minut.
Her trak Frankrig-angriberen Karim Benzema sig fri, men Tysklands målmand, Manuel Neuer, fik afværget afslutningen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned