- Det bedste DM i mange, mange år
Der var stor tilfredshed hos Danmarks Cykle Union over afviklingen af DM på Lolland-Falster. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Danmarks Cykle Union meget imponeret af det fire dage lange DM på Lolland-Falster.
- Helt fantastisk.
De ord bruger Morten Anderson, kommunikations- og presseansvarlig i Danmarks Cykle Union, DCU, til at beskrive, hvordan det har været at afholde fire dages DM i landevejscykling i Guldborgsund Kommune.
Og det skyldes ikke bare, at vejrguderne tilsmilede mesterskabet, som fandt sted fra torsdag til søndag i Nykøbing, Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing - og rundt omkring på kommunens landeveje.
- Det er det bedste DM, vi har afholdt i mange, mange år. Det har været fantastisk at mærke den lokale opbakning hos de mange frivillige, og vi er blevet taget godt imod i alle de start- og målbyer, vi har været i, siger Morten Anderson.
Han roser Lolland Falster Cykle Klub, LFCK, og Guldborgsund Kommune for planlægningen og afviklingen af mesterskabet og informationsarbejdet omkring det.
Mesterskabet finansieres af LFCK med kommunale kroner. Ifølge aktindsigter, hjemmesiden journalista.dk har opnået hos Guldborgsund Kommune, betaler cykelklubben en såkaldt arrangørafgift på 350.000 kroner til DCU for at afholde mesterskabet, hvor DCU varetog en række af opgaverne.
Guldborgsund Kommune har bevilliget 925.000 kroner til LFCK i tilskud til afholdelse af cykelløb i 2017 og 2018.
Størstedelen til afholdelse af DM i landevejscykling og enkeltstarten i PostNord Danmark Rundt, der køres 4. august. Henholdsvis 360.000 kroner til DM og 390.000 kroner til Post Nord Danmark Rundt-etapen, viser journalista.dk's aktindsigter. msm
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde