- Det betyder helt vildt meget

Kenneth Jørgensen udførte et sandt arbejdsraseri på Alliancens midtbane og løb rigtig mange kilometer for at forhindre Viborgs opspil i at fungere og samtidig sørge for at der også blev skabt noget den modsatte vej.
Ligesom de fleste andre var han også overrasket over den uventede sig.
- Det var der vist ikke mange, inklusive os selv, der havde regnet med. Men vi havde en plan om at arbejde rigtig hårdt og så satse hamrende hårdt på dødbolde på deres banehalvdel, og det lykkedes til fulde.
- Men samtidig har vi også heldet i dag, for jeg skal da indrømme, at da de reducerer til 2-3 bliver jeg da vildt nervøs, men heldigvis får vi reddet stormen af, sagde en glad Kenneth Jørgensen efter kampen.

Også anfører Nikolaj Larsen var meget tilfreds med sejren.
- Det betyder helt vildt meget at få den første sejr. Pointene i sig selv betyder ikke så meget lige for nuværende, men det at få en sejr betyder alverden for os.




Anfører Nikolaj Larsen og Kenneth Jørgensen havde nøgleroller i Alliancens sejr over Viborg.

Offentliggjort Sidst opdateret