Det bliver dyrt at corona-teste
Emilio Simonsen (tv) og spillerne i Nykøbing FC har påbegyndt træningen men skal corona-testes, inden turneringen kan komme i gang. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nykøbing FC-bestyrelsesformand Tage Nielsen maner til besindighed.
NYKØBING Med den seneste udmelding fra Statens Serum Institut bliver det mere og mere sandsynligt, at i hvert fald Superligaen og 1. division kan genoptage turneringen i slutningen af denne måned.
Dog fortsat uden tilskuere og en masse restriktioner for de involverede mandskaber.
Et vigtigt og måske afgørende punkt handler om, at samtlige spillere, trænere og ansatte i sunhedssektoren i alle klubber skal corona-testes, inden de igen bliver sluppet løs til at spille om point på de respektive stadioner.
Test i privat regi
Testene skal efter den foreløbige plan gennemføres uden om det offentlige i et privat regi.
Og det kan godt bliver en halvdyr affære.
Efter Folketidendes oplysninger koster det 5,9 millioner kroner for klubberne i Superligaen og 1. division. Og efter en fordelingsnøgle, der er lavet i forhold til størrelserne på de forskellige trupper, andrager udgifterne for klubber i 1. division knap 250.000 kroner.
Ingen panik
- Det er selvfølgelig mange penge, men der er ingen grund til panik, understreger bestyrelsesformand i Nykøbing FC, Tage Nielsen.
- Divisionsforeningen lægger ud, så vi skal ikke have penge op af kassen. Det hele bliver reguleret i forhold til tv-pengene i den kommende sæson. Det er en aftale, hvor niveauet stiger med omkring 60 procent, siger Tage Nielsen.
- Altså er der ingen klubber, der går konkurs på grund af udgifterne til corona-testene, pointerer bestyrelseformanden, der håber i løbet af de næste få dage at få et definitivt grønt lys til at spille.
Måske tidligere start
Divisionsforeningen har meldt ud, at man gerne vil i gang i pinseweekenden 29. maj-1. juni, men med grønt lys allerede i denne weekend åbner det en lille dør på klem for at genstarte turneringen allerede en uge tidligere 22.-24. maj.
1. division mangler at afvikle 13 runder, og med genstart allerede om godt 14 dage er der pludselig 10 weekender til slutningen af juli og dermed eventuelt kun behov for at afvikle tre midtugerunder.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde