Det er en frustrerende tid
Oliver Meng er sulten efter at komme i ringen. Det er otte måneder siden han forsvarede sin VM-titel. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Verdensmesteren Oliver Meng har ikke været i kamp i næsten otte måneder.
NYKØBING Han er verdensmester, men har ikke været i kamp i næsten otte måneder.
Dette er virkeligheden for 21-årige Oliver Meng.
1. februar i år i Frederiksberg-Hallerne forsvarende den brølstærke falstring IBF Junior-VM-titlen i superweltervægt mod ukrainske Vasyl Kurasov med en pointsejr over ti hårde omgange.
Efter sit vellykkede titelforsvar sagde han:
- Nu holder jeg en lille pause på en uges tid, og så begynder jeg at træne igen.
Han har trænet siden den ugelange pause. Men uden at have bokset så meget som en eneste kamp. Og det frustrerer Oliver Meng.
- Jeg vil jo bokse. Jeg er sulten efter at få en kamp. Men coronaen er en forbandet modstander. Den har sat min karriere på standby, siger han vel vidende, at han næppe kommer til at forsvare titlen foreløbig.
Ubesejret
Oliver Meng er på kontrakt hos promotor Mogens Palle. Indtil videre er det blevet til otte kampe og otte sejre siden prof-debuten 28. oktober 2017.
18. januar sidste år blev han IBF juniorverdensmester med en knockout-sejr i anden omgang mod Maono Ally fra Tanzania.
Sædvanligvis skal en bokser forsvare titlen forholdsvis hurtigt, men ikke i denne tid.
- Jeg og de øvrige mestre har fået dispensation. Vi får ikke frataget titlerne i denne corona-tid, siger Oliver Meng.
Men hvordan holder en verdensmester formen ved lige?
- Det gør jeg ved at træne flere gange dagligt. Og jeg holder vægten, understreger han.
Hjælpetræner
Oliver Meng cykler flere gange om ugen á et par timers varighed, løbe- og styrketræner samt har teknisk træning under ledelse af farmand Morten Meng på Våbensted tidligere skole, hvor den nyetablerede Sydhavsøernes Bokseklub i Sakskøbing har til huse.
Derudover øser Oliver Meng ud af sin viden til Sakskøbing-bokserne, idet han er tilknyttet som hjælpetræner i Sydhavsøernes Bokseklub.
- Det er dejligt at få lov til være med til at hjælpe unge boksere på vej, siger den ubesejrede professionelle bokser.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker