De fleste af LFA-spillerne der troppede op til torsdagens træning på B.1901's træningsanlæg havde på forhånd hørt om dopingsagen mod Jesper Münsberg gennem medierne.
Således også Andreas Bak, som folketidende.dk fangede før træningen:
- Jeg vidste intet før jeg hørte det i radioen på vej til træning. Og man må sige, at det bare er endnu en sag, som Alliancen skal forholde sig til. Men det lyder som en mærkelig sag, men jeg bakker Münsberg fuldt og helt op. Som jeg forstår det, så har han taget sin astma-medicin i god tro - og så er det bestemt ikke sjovt at blive trukket igennem hele møllen, siger Andreas Bak.
Kenneth Jørgensen har kendt til sagen en lille uges tid.
- Jesper fortalte selv om sagen til mig for en lille uge siden, og jeg har også tidligere talt med ham astma, og ved hvor meget han han har gjort for at fortælle de forskellige instanser om brugen af astma-medicinen. Så hvis han ellers har sine papirer iorden er der ikke noget at komme efter, siger Kenneth Jørgensen.
Han slår fast at det er hans indtryk, at Jesper Münsberg helt bestemt har brug for atstma-medicinen.
- Jeg er sikker på at Jesper har det skidt i øjeblikket. Der er sikkert mange ting, der er gået igennem hovedet på ham - ikke bare i dag. Men man har bestemt ikke kunne mærke det på hans indsats til hverken træning eller kamp, fortæller Kenneth Jørgensen.
Også den fungerende cheftræner Lars Dahlstrøm har sympati for Jesper Münsberg.
- Personligt synes jeg, at det er synd for Jesper. Det må være dødirriterende at have sådan en sag hængende over hovedet, når man har gjort alt hvad der står i ens magt for at undgå at blive fældet for at tage den astma-medicin han har brug for. Jeg bakker ham 100 procent op - også set i lyset af, at man i DIF og Anti Doping Danmark ikke har set grund til at rejse en sag, siger Lars Dahlstrøm.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker