Randers havde sæsonens hidtil største mulighed for at hente tre point, for med en 1-0-føring i baghånden og blot 20 minutter tilbage af kampen lugtede det for alvor af gevinst til kronjyderne i kampen mod FC Midtjylland. Men trods det gode udgangspunkt tabte Randers FC alligevel 1-2 og er nu uden sejr i 15 kampe i streg.
- Det her var et af de tungeste nederlag overhovedet i sæsonen, for vi havde alle muligheder med en føring så langt henne i kampen. Det gjorde virkelig ondt, lyder det fra Randers' målscorer Mikkel Beckmann.
Også Randers-træner Ove Christensen var ærgerlig over den forspildte mulighed for sæsonens første sejr.
- Vi gider ikke kigge på tabellen mere. Det er der andre, der kan gøre for os. I dag spiller vi en første halvleg, der var veldisponeret og fornuftig - lige indtil vi fik scoret vores mål. Så fører vi 1-0, og så tænker spillerne pludselig på, at de tre point skal reddes hjem for enhver pris, og Midtjylland bliver lukket ind i kampen, siger Ove Christensen.
Randers bakkede rigtig langt tilbage på banen efter føringsmålet, og det resulterede i en del store muligheder til midtjyderne. Udligningen kom først 70 minutter inde i kampen, da Mikkel Thygesen huggede til direkte på frispark fra 30 meters afstand.
- Det mål var ærgerligt for os at indkassere. Jeg vil ikke stå og beskylde nogen for noget, men vi begår et rigtig dumt og unødvendigt frispark midt på banen. Der bliver ikke stillet en mur op, og der ender med at stå 15 mennesker inde foran vores målmand. Da Midtjylland så scorer til 2-1 kort tid efter, har vi ikke flere skud i bøssen, siger Ove Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet