Det indiske flag kan igen vaje over Sotji
Indien er igen fuldgyldigt medlem af det olympiske selskab efter mere end et års udelukkelse.
Den internationale olympiske komité (IOC) har tirsdag besluttet at ophæve Indiens suspendering med øjeblikkelig virkning, og dermed kan de tre indiske OL-deltagere igen stille op under Indiens flag.
Under fredagens åbningsceremoni var trioen forment adgang, og de har indtil nu måttet stille op til konkurrencer under OL-flaget.
IOC valgte i december 2012 at suspendere Indiens Olympiske Komité, efter at inderne i IOC's øjne havde ladet "plettede personer" stille op ved et valg til komitéen.
Særligt valget af Lalit Bhanot som ny generalsekretær nagede IOC. Bhanot har tidligere tilbragt 11 måneder i fængsel for korruption.
Det er et nyt valg i Indiens Olympiske Komité, der nu har banet vejen for et comeback i det olympiske selskab.
Her blev Narayana Ramachandran valgt til præsident uden modkandidater, og nu kan det indiske flag altså igen vaje over Sotji.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker