Det kræver flere skridt at blive toptræner

Offentliggjort Sidst opdateret

Man skal igennem flere trin for at opnå den højeste Uefa-trænerlicens, og det tager flere år. Der skal eksempelvis gå tre år mellem afslutningen på næstøverste trin, før man begynder på øverste trin.

Personer, der har været professionelle fodboldspillere i den bedste liga i Danmark eller andre Uefa-lande i minimum syv år, kan springe det nederste trin over.

Her følger et overblik over Uefas licenser, som man kan opnå gennem DBU:

* Uefa C-Licens: Licensen opnås gennem tre forløb, som afsluttes af en eksamen.

* Uefa B-Licens: Licensen opnås gennem to forløb, som afsluttes af en eksamen.

* Uefa A-Licens: Man skal efter afsluttet B-licens have erfaring fra minimum to års aktiv trænergerning, før man kan blive optaget på A-licensen. Over 100 trænere har ansøgt i hvert af de seneste år. Der er plads til 24 trænere på forløbet.

* Uefa Pro-Licens: Man skal være træner for et hold i Superligaen, 1. division, 2. division, Gjensidige Kvindeligaen, drengenes U17- eller U19 Liga eller den bedste U18-række på pigesiden, hvis man skal være berettiget til optagelse på den højeste internationale uddannelse. Der skal gå minimum tre år, fra man har fået A-licens, til man kan begynde på Pro-licens.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.