Det nye tiltag i NFL i korte træk

Offentliggjort Sidst opdateret

Her kan du blive klogere på NFL's helt store regelændring til den forestående sæson:

* En kicker sparker fra holdets egen 35-yardlinje. Holdkammeraterne stiller sig på modstandernes 40-yardlinje, mens modspillerne står fem yards væk på egen 35-yardlinje.

* Først når bolden er rørt eller rammer jorden, må spillerne røre på sig.

* Mindst én modtager - også kaldet en returner - står klar til at gribe bolden mellem yardlinje 0 og 20.

* For spillerne på det hold, der modtager bolden, gælder det om at få bolden så langt frem som muligt. For spillerne på det hold, som sparkede bolden afsted, gælder det om at stoppe modstanderne hurtigst muligt.

* Lander bolden i endzone, begynder angrebet på 30-yardlinjen. Det er fem yards længere fremme end tidligere. Er sparket for kort, så det ikke når ned til modsatte 20-yardlinje, begynder angrebet på 40-yardlinjen.

* Lander bolden mellem yardlinje 0 og 20 og hopper ind i endzone, skal den returneres. Ellers bliver den placeret på 20-yardlinjen som angrebets startpunkt.

* Onside kicks for at forsøge at bevare bolden på egne hænder er stadig muligt - dog kun i fjerde quarter for det hold, der er bagud. Holdet skal forinden proklamere, at det har i sinde at forsøge et onside kick.

Kilder: NFL, CBS Sports.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.