Det olympiske flag blev hejst på hovedet efter åbningsceremoni
Det olympiske flag blev fredag aften hejst på hovedet. Foto: Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix
De olympiske ringe blev vendt på hovedet, da flaget skulle hejses for at markere åbningen af OL 2024.
Det olympiske flag blev fredag aften ved en fejl vendt på hovedet, da det blev hejst i forbindelse med den officielle åbning af OL 2024 i den franske hovedstad, Paris.
Det viser flere videoer, som er blevet beskrevet af internationale medier.
Flaget skulle hejses efter en iøjnefaldende åbningsceremoni, der foregik i den silende regn på Seinen, som løber gennem Paris.
Blandt andet sangerne Lady Gaga og Celine Dion optrådte i forbindelse med ceremonien.
Men da det kom til hejsningen af det olympiske flag skar det pludselig i øjnene på flere seere.
Den grønne og den gule af de olympiske ringe var nemlig placeret oven på de øvrige tre ringe - altså på hovedet.
Det er ikke første gang, at de olympiske ringe er blevet vendt på hovedet i forbindelse med legene.
Ved OL i Sydney i 2000 skulle sprinteren Cathy Freeman tænde den olympiske flamme iført en dragt med de olympiske ringe på.
Men ifølge det britiske medie Daily Mail var ringene også her blevet vendt på hovedet ved en fejl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned