Det pinligste i karrieren for Krohn-Dehli

Brøndby-anfører Michael Krohn-Dehli kalder 2-4-nederlaget til Varde IF i Ekstra Bladet Cup for det pinligste, han har oplevet i sin karriere.

- Varde vandt fortjent. Længere er den ikke, siger Michael Krohn-Dehli til ekstrabladet.dk.

- Det er meget dårligt af os, men Varde gør det godt, de vinder alle nærkampene. Det er det pinligste, jeg har oplevet som fodboldspiller, konstaterer midtbanespilleren, der blev sendt på banen fra anden halvlegs start.

På det tidspunkt var Brøndby bagud med 0-2 til holdet fra 2. division Vest. Krohn-Dehli mener, at Brøndbys spillere må kigge indad for at finde årsagen til nederlaget.

- Det er vores eget ansvar at være klar i hovedet til sådan en kamp, siger han.

/ritzau/

Michael Krohn-Dehli vurderer, at pokalnederlaget til 2. divisionsholdet Varde IF er det pinligste, han har oplevet som fodboldspiller.

Offentliggjort Sidst opdateret