Det siger de om David Beckhams farvel
David Beckham annoncerede torsdag, at han indstiller karrieren efter sæsonens to sidste spillerunder i den franske liga, hvor Paris Saint-Germain allerede er kronet som mester.
Det fik mange mennesker til at hylde den 38-årige englænder for en flot karriere.
*
David Cameron, britisk premierminister (via talsmand)
- David Beckham har været en fantastisk fodboldspiller igennem hele sin karriere. Han har været en brillant ambassadør for sit land, ikke mindst når vi tænker tilbage på det arbejde, han lagde i at hjælpe os med at vinde værtsskabet for OL i London 2012.
*
Gary Neville, tidligere holdkammerat på Englands landshold og i Manchester United
- Jeg tror, han føler, det er det rigtige tidspunkt. Det har været en stor uge udi fodboldpensioner. Paul Scholes og Sir Alex Ferguson - store figurer i engelsk fodbold i løbet af de seneste 20 år. Det føles som slutningen på en æra - på en generation.
- David har formentlig været den engelske fodboldspiller, der har haft størst indflydelse på fodboldspillets forvandling. Hans betydning har været enorm.
*
Roy Hodgson, engelsk landstræner
- Han har haft en fantastisk karriere og opnået ikonisk status. Jeg ønsker ham alt godt i fremtiden. Mange mennesker vil nu tilbyde ham arbejde, som kan trække ham væk fra fodbolden, men jeg håber, vi kan beholde ham.
- Det har været en mærkelig uge for mig, hvor jeg har set Rio Ferdinand trække sig tilbage, og for ikke så længe siden John Terry - og nu David Beckham. Det virker som slutningen på en æra.
*
Steve McClaren, tidligere engelsk landstræner
- Han var en stor spiller. Han fik det maksimale ud af sit talent via hårdt arbejde og en professionel indstilling. Og ved altid at arbejde ekstra på træningsbanen. Han var en vinder.
*
Sepp Blatter, præsident for Fifa - det internationale fodboldforbund
- Det er slutningen på et kapitel i en fantastisk historie. David voksede op som et fodboldelskende barn og opnåede sine drømme, og han har uden tvivl inspireret millioner af drenge og piger til at forsøge at gøre det samme.
*
Sven-Göran Eriksson, tidligere engelsk landstræner
- En fantastisk fodboldspiller, en fantastisk mand; formentlig den største sportspersonlighed i verden. Hvis du taler om David Beckham, ved folk overalt i verden, hvem det er.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned