...om at forlade Tyskland:
- Jeg vil virkelig gerne prøve noget nyt for at udvikle mig efter 28 år i Bundesligaen i forskellige roller. Først som spiller og senere som træner. Jeg kender alle arenaer, spillere, trænere, dommere og delegerede. Det nemmeste ville være at blive. Men jeg vil gerne ud af comfortzonen. Jeg kender ikke ligaen og alle holdene i Danmark særlig godt, og for mig er det spændende at opleve playoff-systemet i den danske liga (slutspillet, red.).
...om den igangværende sæson:
- Det her er Stefan Madsens sæson. Han fortjener at have holdets fulde fokus, så Aalborg kan få succes. Han skal forsøge at få en titel og komme til Final 4-stævnet i Champions League. Jeg arbejder i baggrunden for mig selv for at skabe mig et overblik og vise en slags respekt for hans arbejde. Måske tager jeg kontakt til assistenttræner Simon Dahl omkring pre-season.
...om sit efternavn Machulla:
- Da jeg var spiller, havde jeg skandinaviske trænere, og ingen af dem kunne udtale det rigtigt. Det samme med Jan Larsen (direktør i Aalborg, red.) Det udtales Ma'rhulla. Min familie er tysk, men min bedstemor fortalte mig, at vi også have en fransk gren af familien, men det undrede mig, hvis det var fransk. Et familiestamtræ viste senere, at vi også havde familie i Polen. En polsk håndboldspiller har fortalt mig, at det er et ganske almindeligt efternavn i Polen.
...om sin hobby:
- Jeg elsker at være i et køkken og lave mad. Jeg forsøger, men jeg lavede ikke mad i flere år. Da jeg blev cheftræner i Flensburg, var det nemmere at bestille noget udefra. Det seneste år er det kommet tilbage til mig, og jeg håber, at jeg kan fortsætte med madlavningen i Aalborg. Jeg elsker god mad og at spise med familien.
...om at Mikkel Hansen stopper efter sæsonen:
- Jeg ville have elsket at arbejde med ham, så jeg er lidt trist over, at han stopper karrieren efter sæsonen. Jeg ved, at han havde kontrakt et år mere. Jeg havde set frem til at lære ham at kende. Så jeg er trist, men jeg forstår hans beslutning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned